Kemisk opbygning af de almindeligt forekommende organiske stoffer og stofgrupperne præsenteres, og mekanismer samt metoder til beskrivelse af vandopløselighed, flygtighed, sorption og nedbrydning gennemgås. Du får desuden indblik i de vigtigste af jordens egenskaber, som især er afgørende for sorption af miljøfremmede stoffer.
Kurset veksler mellem de fire hovedområder og går i dybden med den bagvedliggende teori. Du opnår en forståelse for de mekanismer, der bestemmer, hvorfor miljøfremmede stoffer opfører sig forskelligt i jord og grundvand. Og du lærer at vurdere organiske stoffers flygtighed, vandopløselighed, mobilitet og nedbrydelighed.
Kurset afsluttes med en samlet opgave, som omfatter beregninger indenfor de præsenterede hovedområder.
For dig, som kun ønsker den nødvendige, grundlæggende teori, henviser vi til basis-kurset.
(Dette kursus holdes typisk en gang om året).