Gulvtyper og BAT-teknologier på husdyrbrug og i tilsynet

Praksisnær viden
Teknologilistens godkendte BAT-teknologier indeholder alt fra gulvtyper til gylleforsuring, gyllekøling, varmevekslere, samt mange flere. Vi går i dybden med de forskellige gulvtyper og teknologier, der bruges til hhv. kvæg, grise og fjerkræ, så du kan lære, hvad deres funktion er.

Anvendelse af teknologier kan være for at leve op til BAT-krav og/eller ammoniakdepositions-krav på naturområder, og så vil der være en række vilkår som husdyrbruget skal efterleve. Men teknologierne kan også være et frivilligt tiltag og dermed er der ikke krav om vilkårsfastsættelse.

Vilkår for anvendelse af de enkelte teknologier er beskrevet i Teknologilistens vilkårsforslag. Vi vil komme ind på, hvordan du vilkårsfastsætter i forbindelse med sagsbehandling af ansøgning om miljøtilladelse/-godkendelse, og hvordan det på tilsyn sikres, at teknologien anvendes korrekt og lever op til overholdelse af BAT-kravet i miljøtilladelse/-godkendelse.

På dette kursus går vi samtidig praksisnært til værks, så du kan lære, hvordan du fører tilsyn med de vilkår, der er stillet til gulvtyper og teknologierne. Vi gør brug af mange billeder af de enkelte gulvtyper og teknologier, ligesom du får gode fif, som du kan tage i brug på dit næste tilsyn.

Underviserholdet rummer både stærke tekniske kompetencer samt solid myndighedserfaring. Det kan du gøre brug af ved at indsende dine egne cases og spørgsmål og få undervisernes vurdering.

Målgruppen

Medarbejdere, der fører tilsyn med husdyrbrug samt andre der ønsker at få mere viden om husdyrbrugenes gulvtyper og BAT-teknologier.

Kursus­start

Se datoer og tilmeld dig.

Problemer med tilmelding?
Ring til os på 8921 2100

Kursusstart

Få besked når der kommer nye afholdelsesdatoer på dette kursus.

Få besked, når kurset afholdes: Gulvtyper og BAT-teknologier på husdyrbrug og i tilsynet