Tag med på inspirationstur til Alling Naturpark ved Ry.
Vi skal på rundvisning i området og høre historien om, hvordan lokale borgere i fællesskab har været drivkræften bag at skabe et stort sammenhængende naturområde med fokus på biodiversitet, fællesskab og naturgenopretning.
Undervejs deler medstifter og bestyrelsesmedlem Maja Eline Petersen sine erfaringer om at drive et borgerdrevet og demokratisk projekt. Hvad de helt konkret har gjort ift. naturgenopretning og naturforvaltning samt de mange politiske og administrative bespænd, projektet har stødt på undervejs.