Forum for Biodiversitet – 1. vidensdag – gentagelse i København

Fra udfordringer til handling
Deltag i Forum for Biodiversitet – en ny type vidensnetværk, hvor vi samler og deler viden om biodiversitet i praksis på fire årlige vidensdage.

Første vidensdag har allerede været afholdt i Silkeborg, og dagen gentages nu i København. Lokationen meldes ud snarest. Det er ikke endeligt besluttet, om de øvrige vidensdage også skal afholdes i København.

Vidensdagen afholdes under overskriften Fra udfordringer – til handlinger.

Det er velkendt, at biodiversiteten er under pres. På denne vidensdag vil fagfolk dele konkrete erfaringer og ideer til, hvordan vi kan handle og skabe bedre vilkår for biodiversiteten. Det er ikke et problem, som én kommune, lodsejer, ekspert, virksomhed eller interesseorganisation kan løse alene – vi må samarbejde, udveksle viden og lære af hinanden undervejs.

Naturforbundethed og fællesskaber om biodiversitet ved psykolog Solveig Roepstorff
Mange, der arbejder med biodiversitet, kender følelsen af afmagt: Vi ved, hvor alvorlig krisen er – men det kan være svært at omsætte viden til handling, både hos os selv og hos andre. Studier viser, at menneskers oplevelse af forbundethed med naturen spiller en central rolle for vores vilje til at handle. Psykolog Solveig Roepstorff præsenterer psykologisk funderede perspektiver på, hvordan man kan bryde denne fastlåsthed og skabe handlekraft i fællesskab med andre. Oplægget giver også konkrete bud på, hvordan man kan motivere mennesker til at handle for biodiversiteten gennem nudging og ved at aktivere følelser og relationer til naturen.

Fremtidens naturforvaltning ved Bo Levesen, miljøtekniker, Vejle Kommune
Fra naturpleje til frie processer. Bo Levesen fra Vejle Kommune fortæller om erfaringerne med at skabe biodiversitet i Vejle Ådal på et større sammenhængende naturområde ejet af Den Danske Naturfond samt private og kommunale arealer.

Netværket Naturligvis ved Lissen Højrup, proceskonsulent og samarbejdskatalysator, Cooperator
Lissen Højrup vil give en introduktion til borgerinvolvering og efterfølgende netværksdrøftelser om hvordan faciliterende processer, kan have betydning for fremdrift, handling og forandring.

Gør biodiversitet til en vindersag for lodsejerne ved Anna Worm, miljøchef, Fjordland
Høj biodiversitet opstår kun, når der forvaltes målrettet efter det. Derfor skal biodiversitet tænkes ind i projekter helt fra start – både teknisk, med fokus på højtliggende arealer, hegning og udarbejdelse af en forvaltningsplan med klare mål om forbedringer af biodiversiteten, men også med et stort fokus på samarbejdet med lodsejerne. Forvaltningen med fokus på biodiversitet skal kunne vokse stille og roligt hos lodsejeren, så indsatsen bliver bæredygtig og langtidsholdbar. Men hvordan får man det til at ske i praksis? Det giver miljøchef hos Fjordland Anna Worm sit bud på.

Målgruppen

Forum for Biodiversitet er et samlingssted for alle, der arbejder med biodiversitet i praksis: kommuner, virksomheder, rådgivere og eksperter.

Du kan deltage i
vidensdage til temadagspris uden medlemsskab.
Efterfølgende kan du vurdere om du ønsker at blive medlem af
Forum for Biodiversitet.
Din betaling for deltagelse i vidensdagen modreguleres i prisen, når du indgår medlemsskab.

Kontakt os på kursus@fvc.dk for nærmere information om medlemsskab, priser, mulighed for at deltage i advisory board mv.

Vidensdag

Se datoer og tilmeld dig.

Problemer med tilmelding?
Ring til os på 8921 2100

Vidensdag

Kursussted: Et sted i København

04-06-2026

Kursusprogram
4. juni 2026
09:30 Ankomst og morgenmad
10:00 Velkomst og præsentation af Forum for Biodiversitet
  Charlotte Frambøl
10:20 Naturforbundethed og fællesskaber om biodiversitet
  Vekslen mellem oplæg og drøftelser/øvelser inkl. kort pause
  Solveig Roepstorff
12:20 Frokost
13:20 Fremtidens naturforvaltning
  Baseret på erfaringerne fra naturforvaltning på den danske naturfonds arealer, private og kommunale arealer i Vejle
  Bo Levesen
14:00 Netværket Naturligvis
  Kort oplæg om borgerinvolvering og netværksdrøftelser om faciliterede processers betydning for fremdrift, handling, forandring
  Lissen Højrup Munch, Anne Trabjerg Kamp, Stine Vinter Kiilerich, Jens Henrik Heidemann og Charlotte Frambøl
15:00 Kaffe og kage
15:15 Gør biodiversitet til en vindersag for lodsejerne
  Få biodiversiteten med fra start - både i projekterne og hos lodsejerne
  Anna Worm
15:45 Præsentation af vidensdagens byggesten og afrunding på dagen
  Information og mulighed for input til fremtidige vidensdage
  Anne Trabjerg Kamp
16:00 Tak for i dag
  Charlotte Frambøl
Undervisere

Kursusledelse

• Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret

Undervisere

• Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret • Jens Henrik Heidemann, Ferskvandscentret • Udviklingskonsulent Stine Vinter Kiilerich, Ferskvandscentret • Miljøtekniker Bo Levesen, Vejle Kommune • Proceskonsulent og "samarbejdskatalysator"​ Lissen Højrup Munch, Cooperator • Psykolog, forfatter, vild-have-mentor og biodiversitetsaktivist Solveig Roepstorff • Kursusudvikler Anne Trabjerg Kamp, Ferskvandscentret • Afdelingsleder - Miljø, Natur & Klima Anna Worm, Fjordland

2.750,- Kr. ekskl. moms.
Tilmeld senest: 01-05-2026
Pris: 2.750,- kr. ekskl. moms. Dette beløb dækker alle udgifter ved kurset, herunder forplejning, kompendiemateriale, gratis adgang i AQUA ved kurser i Silkeborg, m.v. Ved flerdageskurser er overnatning også inkluderet.

Udfyld venligst personoplysninger omhyggeligt. Vi bruger oplysningerne til fakturering.

Hvis du har særlige ønsker til forplejning, fx af hensyn til allergier, kan du nævne det i feltet til yderligere oplysninger. Du bedes dog undlade at skrive følsomme personoplysninger om helbred og lignende.

EAN: Hvis du er ansat i en kommune eller anden offentlig virksomhed så skal du oplyse EAN nr og sikre korrekt økonomi-reference hos jer, så faktura ikke afvises af jeres system.

OBS: Hvis et jobcenter betaler for din deltagelse, så markerer du blot i formularen, at der skal benyttes en anden fakturaadresse.

Ved tilmelding giver du accept af at vi deler oplysninger om navn, titel, firma, telefon og mailadresse med øvrige kursister tilmeldt samme kursus. Det gør vi bl.a. for at muliggøre samkørsel.

Tilmeld til: Forum for Biodiversitet - 1. vidensdag - gentagelse i København (19463)

Angiv dit EAN nummer nedenfor. Vi benytter det til at hente oplysningerne din organisation eller firma, så du slipper for at udfylde dem selv.
Få besked når der kommer nye afholdelsesdatoer på dette kursus.

Få besked, når kurset afholdes: Forum for Biodiversitet - 1. vidensdag - gentagelse i København