Borgerinddragelse og borgermøder

Sidder du med et projekt hvor borger- eller interessentinddragelse er en del af opgaven? Er du usikker på hvordan du skal planlægge og facilitere et borgermøde eller et inddragelsesforløb med interessenter? Er du bekymret for om nogen bliver sure og på om du kan tackle det? Eller har du brug for at få opfrisket de værktøjer og metoder du allerede bruger?

Så er dette kurset der kan hjælpe dig hurtigt på vej med redskaber og tricks til at planlægge og facilitere inddragelse. På kurset får du både et teoretisk grundlag, praksisnære opgaver, en inddragende undervisningsform og samarbejde med andre deltagere, der til dagligt sidder med lignende projekter/opgaver. Tilrettelagt så du får mest muligt med hjem, der med det samme kan omsættes i praksis.

• Du får en teoretisk baggrund der fungerer som et anvendeligt mindset for at arbejde inddragende
• Du arbejder praksisnært (med mulighed for at bruge egne cases og i tæt relation til facilitering i virkelige opgaver)
• Du får opbygget en værktøjskasse med mange nye metoder til at styre en proces
• Du får opnået tryghed i planlægning, facilitering og opsamling/kommunikation
• Du får sparring med andre deltagere, der til dagligt sidder med lignende projekter/opgaver

Vi arbejder procesorienteret, således at undervisningsforløbet i sig selv bliver et eksempel på et inddragende forløb, med oplæg og opgaver der eksemplificerer værktøjer og metoder – lige til at bruge i egen praksis.
Vi arbejder systemisk, anerkendende, som også er selve kursets teorigrundlag.

En kursusdag hvor teori, opgaver og læring, hurtigt klæder jer på og giver jer større tryghed i at inddrage interessenter og borgere og hvor I både får redskaber til planlægning og forberedelse samt til selve facilitereingen af mødet med borgerne/interessenterne.

Målgruppen

Kurset er for dig, som ønsker at blive bedre til at facilitere møder og workshops, hvor forskellige interesser er på spil.
Medarbejdere i kommuner, forsyninger eller staten, der arbejder med planlægning eller projekter, hvor borgerinddragelse er en del af opgaven.
Kurset kan også følges af private rådgivere eller virksomheder, der arbejder med at inddrage interessenter.

Kursus­start

Se datoer og tilmeld dig.

Problemer med tilmelding?
Ring til os på 8921 2100

Kursusstart

Få besked når der kommer nye afholdelsesdatoer på dette kursus.

Få besked, når kurset afholdes: Borgerinddragelse og borgermøder