Biologisk feltbedømmelse af vandløb

Obligatorisk Vandløbsteknikerkursus (2 VTp)
Der er gennem tiden gennemført mange restaureringsprojekter, og vi er på vej mod en mere skånsom vedligeholdelse for at opnå målopfyldelse for vandløb.
Vandløbets tilstand og vurdering af målopfyldelse kan blandt andet ske ud fra det biologiske kvalitetselement smådyrsfauna (faunaklasse 1-7).

En fuld DVFI-undersøgelse er tidskrævende og kræver stor faglighed, hvorfor alternativet kan være hensigtsmæssig. En biologisk feltbedømmelse er ikke så tidskrævende og kræver ikke samme faglige indsigt som en DVFI, men giver stadig et godt billede af vandløbets miljøtilstand.
En biologisk feltbedømmelse kan ikke bruges i en retssag, men den giver en indikation af, hvordan det går med målopfyldelsen, og er derfor velegnet til at dokumentere, om tiltagene virker, samt til vurdering af forurening.

På kurset ”Biologisk feltbedømmelse af vandløb” får du både indsigt i DVFI og i den hurtigere feltmetode. Du vælger selv, hvilken af metoderne du vil afprøve i praksis på kurset.
Du afprøver nøgling af nogle af de dyr, der indgår i Vandløbsfaunaindeks og prøver at vurdere et vandløb ud fra din nyerhvervede viden.

Så skal du lave en tilstandsvurdering af et vandløb, vurdere et restaureringsprojekt eller lave en indledende undersøgelse af en forurening? Så er dette kursus relevant for dig.

Kurset er en obligatorisk del af Vandløbsteknikeruddannelsen

Målgruppen

Vandløbsmedarbejdere i kommuner, regioner, statslige styrelser og hos rådgivere, der arbejder med vandløbs miljøtilstand.

Kursus­start

Se datoer og tilmeld dig.

Problemer med tilmelding?
Ring til os på 8921 2100

Kursusstart

Få besked når der kommer nye afholdelsesdatoer på dette kursus.

Få besked, når kurset afholdes: Biologisk feltbedømmelse af vandløb