På dette kursus får du et bredt overblik over simple og videregående vandbehandlingsteknikker, som er relevante i en dansk sammenhæng. Vi ser på muligheder, udfordringer og risici med fokus på myndighedstilladelser. Underviserholdet rummer derfor både stærke tekniske kompetencer samt solid myndighedserfaring.
Efter kurset vil du være i stand til at forklare grundprincipperne for simple og videregående vandhandlingsmetoder. Du lærer om mulighederne for at rense for pesticider, PFAS og andre miljøfremmede stoffer. Du får indblik i teknologier for blødgøring og anden videregående vandbehandling til fjernelse af ammonium og anvendelse af UV.
Du får overblik over myndighedens rolle i forbindelse med videregående vandbehandling både igennem en konkret case, hvor der er givet tilladelse til at fjerne PFAS med kulfilteranlæg samt ved at arbejde i grupper med en relevant case.