Du får et grundlæggende kendskab til støj, regneregler og regulering af støj, som du har brug for i arbejdet med ekstern støj.
Du får indsigt i emner som:
– Administration af ekstern støj
– Håndhævelse og klagenævnsafgørelser
– Grundlæggende akustik
– Lavfrekvent støj og infralyd
– Erfaringer fra praktisk sagsbehandling
Der bliver tid til opgaver, hvor vi øver os i at regne med decibel, og I får værktøjer med hjem lige til at bruge i hverdagen.
En kursist skrev: Megagodt kursus! Virkelig godt med grundlæggende viden om støj og spændende diskussioner.
Ferskvandscentret har to kurser i ekstern støj.
Ekstern støj basis – det du skal vide, som er tiltænkt alle sagsbehandlere i kommunerne eller rådgivere, der arbejder med industrimiljø. Her får du den grundlæggende viden om støj og de relevante støjvejledninger, som du har brug for i sagsbehandlingen.
Det andet kursus: Ekstern støj udvidet – støjmålinger og de svære afgørelser, er tiltænkt sagsbehandlere, som har brug for at vide mere. Måske fordi du er fagperson på støjområdet og den, som skal træffe de svære afgørelser, når der opstår konflikter mellem naboer og støjende aktiviteter i industrien eller fritiden.
Kurserne ligger efter hinanden. Du har mulighed for at tilmelde dig begge kurser til prisen for et 2-dages kursus, så får du middag og overnatning mellem de to kursusdage.
(Disse kurser holdes typisk en gang om året).