Luftforurening

Luftforurening kan have store konsekvenser for menneskers helbred og for miljøet. Viden om regulering af luftforurening fra virksomheder er afgørende, så du kan træffe de rigtige beslutninger i sagsbehandlingen.

På vores kursus i luftforurening får du en grundig basisviden om luftforurening fra virksomheder, så du kan vurdere, hvornår der er behov for regulering af emission eller immission fra virksomheden.

Du lærer om reglerne, begreber og definitioner i bekendtgørelser og vejledninger, så du kan forstå og forklare reglerne for de virksomheder, du er i kontakt med. Herudover får du viden om emissionsmålinger og teknikker til begrænsning af luftforurening.

Kurset er en blanding af teori og små regneøvelser. Øvelserne sikrer, at du forstår de emner, der er gennemgået. På den måde får du det fulde udbytte af kurset.

Du får indsigt i emner som:

- Lovgivning og virksomhedstyper
- Begreber og definitioner
- Organiske opløsningsmidler (VOC)
- Fyringsanlæg
– Lugt
- Deposition
- Tolkning af OML-resultater
- Diffuse emissioner
- Emissionsmålinger
- Luftrensningsmetoder.

Med dette kursus er du klædt på til at klare den daglige sagsbehandling på luftforureningsområdet.

(Dette kursus holdes typisk en gang om året).

Har du allerede den grundlæggende viden, og vil du gerne kunne udføre eller kontrollere luftspredningsberegninger, så henviser vi til vores kursus: Beregning af luftforurening.

Målgruppen

Medarbejdere i kommuner eller staten, der arbejder med luftforurening i miljøtilsyn eller miljøgodkendelser af virksomheder. Private rådgivere og medarbejdere i virksomheder kan også deltage i kurset.

Kursus­start

Se datoer og tilmeld dig.

Problemer med tilmelding?
Ring til os på 8921 2100

Kursusstart

Kursussted: Ferskvandscentret

10-09-2025

Kursusprogram
10. september 2025
08:30 Ankomst, kaffe, te og brød
09:00 Velkomst og præsentation
  Gitte Moestrup og Marie Ambye-Jensen
09:20 Introduktion til luftforurening
  - Lovgivning og virksomhedstyper
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
09:40 Begreber og definitioner Bekendtgørelser og vejledninger
  - Fyringsanlæg
- VOC
- Lugt
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
12:00 Frokost
13:00 Spredningsfaktor og OML Multi - beregninger og data
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
13:30 OML-beregning - fiktiv case
  - Eksempel på OML-beregning
- Tolkning af OML-resultater
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
14:30 Øvrige muligheder i OML Multi
  - Effekter (OML)
- Opmærksomhedspunkter og muligheder
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
15:15 Pause med kaffe, te og kage
15:30 Diffuse emissioner
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
15:45 Emissionsmålinger - Metoder og program
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
16:15 Luftrensningsmetoder
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
16:30 Tips til miljømyndigheden
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
16:45 Spørgsmål, opsamling og evaluering
  Marie Ambye-Jensen og Kasper Præstgaard
17:00 Kurset er slut
Undervisere

Kursusledelse

• Marie Ambye-Jensen, Sweco Danmark A/S • Gitte Moestrup, Ferskvandscentret

Undervisere

• Marie Ambye-Jensen, Sweco Danmark A/S • Kasper Præstgaard, OK a.m.b.a.

4.275,- Kr. ekskl. moms.
Tilmeld senest: 08-08-2025
Pris: 4.275,- kr. ekskl. moms. Dette beløb dækker alle udgifter ved kurset, herunder forplejning, kompendiemateriale, gratis adgang i AQUA ved kurser i Silkeborg, m.v. Ved flerdageskurser er overnatning også inkluderet.

Udfyld venligst personoplysninger omhyggeligt. Vi bruger oplysningerne til fakturering.

Hvis du har særlige ønsker til forplejning, fx af hensyn til allergier, kan du nævne det i feltet til yderligere oplysninger. Du bedes dog undlade at skrive følsomme personoplysninger om helbred og lignende.

EAN: Hvis du er ansat i en kommune eller anden offentlig virksomhed så skal du oplyse EAN nr og sikre korrekt økonomi-reference hos jer, så faktura ikke afvises af jeres system.

OBS: Hvis et jobcenter betaler for din deltagelse, så markerer du blot i formularen, at der skal benyttes en anden fakturaadresse.

Ved tilmelding giver du accept af at vi deler oplysninger om navn, titel, firma, telefon og mailadresse med øvrige kursister tilmeldt samme kursus. Det gør vi bl.a. for at muliggøre samkørsel.

Tilmeld til: Luftforurening (19158)

Få besked når der kommer nye afholdelsesdatoer på dette kursus.

Få besked, når kurset afholdes: Luftforurening