Naturbeskyttelseslovens §3

Dette kursus er til dig, der skal administrere naturbeskyttelseslovens § 3, hvor lovgivningen kobles op på sagsbehandling i praksis, så du bliver i stand til at forvalte de beskyttede naturtyper.

Du får indsigt i naturbeskyttelseslovens formål, hvor loven gælder og hvad der er undtaget samt et overblik over lovhierarkiet og samspillet med anden lovgivning.

Vi gennemgår administration af §3, herunder dispensationspraksis, overtrædelsessager, vurderinger, forespørgsler om beskyttelsesstatus og hvad der sker, når sagen ender i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Vi fokuserer på sagsbehandlingens metodik, hvor naturvurderinger, feltarbejde og luftfototolkning spiller en stor rolle.

Kurset indeholder en ekskursion, hvor vi besigtiger forskellige naturtyper med fokus på afgrænsning af det beskyttede areal, dokumentationscirkel og udfyldelse af feltskema.

Hele kurset veksler mellem oplæg og opgaver og cases, så din nye viden bringes i spil undervejs på kurset.

Kurset afholdes typisk en gang om året.

Målgruppen

Kommunale sagsbehandlere som sidder med administrationen af naturbeskyttelseslovens §3. Det forventes, at du har et vist forhåndskendskab til naturbeskyttelsesloven.

Landbrugskonsulenter og andre, som ikke sidder med direkte sagsbehandling, kan også med fordel deltage på kurset.

Kursus­start

Se datoer og tilmeld dig.

Problemer med tilmelding?
Ring til os på 8921 2100

Kursusstart

Få besked når der kommer nye afholdelsesdatoer på dette kursus.

Få besked, når kurset afholdes: Naturbeskyttelseslovens §3