Kurset giver dig et overblik over gældende lovgivning, vejledninger mm, og du lærer at føre tilsyn med svømmebade både ved skrivebordet og i praksis.
Vi kigger på hvilke vandanalyser, der skal udføres, og hvad der skal ske, når kvalitetskravene ikke er overholdt eller der har været fækal forurening – Hvad kan/skal svømmebadet gøre? Hvornår skal badet lukkes? Og hvornår må de åbne igen? Du lærer desuden at beregne omsætningstiden og filterarealet.
Vi besøger et svømmebad i nærheden, hvor vores underviser viser og fortæller, hvad du skal holde øje med, når du er på hygiejnisk – teknisk tilsyn.
Du lærer om kontrol af vandkvalitet, hygiejniske forhold, sikkerhed ved installationer og oplag af farlige stoffer i forbindelse med vandbehandlingen.