Kurset i hydrogeologi er på én gang et teoretisk grundkursus og et praktisk kursus, hvor du gennem øvelser og et besøg på en kildeplads får arbejdet konkret med emnerne, så du kan bruge din nye viden i det daglige arbejde.
Undervisningen sigter imod at give et godt overblik og grundlæggende forståelse for emner og processer, der er vigtige at have kendskab til i arbejdet med grundvandsressourcen.
Vi kommer omkring emner som Danmarks geologi, vandets kredsløb, grundvandsdannelse, potentialekort, grundvandsmagasinernes hydrauliske egenskaber grundvandskemi, grundvandskortlægning, zonering af BNBO, indvindingsoplande og sårbare grundvandsdannede områder, vandforsyning, bæredygtig vandindvinding, grundvandsbeskyttelse og klimaforandringer – herunder terrænnært grundvand.
Emnerne behandles desuden i en case omkring etablering af en ny kildeplads.
(Dette kursus holdes typisk en gang om året).