Agnieszka Dall

Praksisnær undervisning med blik for nuancerne i myndighedsarbejdet

Agnieszka G. Dall er uddannet civilingeniør i miljøteknologi fra Polen og Danmark og har boet i Danmark siden 2008. Hun er oprindeligt fra Polen, så hvis der sniger sig en lille accent ind under undervisningen, er det helt efter bogen.

I dag arbejder hun som konsulent hos Rambøll. Hun har solid erfaring inden for spildevandsområdet med en baggrund som miljøsagsbehandler i Rebild Kommune, hvor hun gennem næsten 10 år har arbejdet med blandt andet tilslutnings-, nedsivnings- og udledningstilladelser samt spildevandsplanlægning.

Agnieszka har bredt kendskab til myndighedsarbejde og de mange regler, hensyn og gråzoner, der følger med. Hun er både rådgiver og sparringspartner for kommuner, og hun har erfaring med alt fra industrispildevand til overfladevand og komplekse projekter, hvor flere interesser skal balanceres.

Som underviser hos Ferskvandscentret lægger Agnieszka vægt på at gøre undervisningen praksisnær og anvendelig. Hun tager udgangspunkt i virkelige sager og viser, hvordan teori omsættes til konkrete vurderinger – og ikke mindst, at to sager sjældent er helt ens, selv når de ligner hinanden på papiret. Hun har fokus på at give kursisterne flere vinkler på samme problemstilling og styrke deres evne til at træffe faglige, selvstændige vurderinger.

Undervisningen er præget af dialog, refleksion og en uformel tilgang, hvor der er plads til både spørgsmål, tvivl og de små nuancer, som ofte gør den store forskel i praksis.

Agnieszka Dall

Civilinigeniør i miljøteknologi
Environmental Consultant hos Rambøll

 

Mød Agnieszka her