Drivkraften er at være på forkant med vandhåndteringen
Malene har været planlægger i en lille kommune i mere end 15 år. For lidt over 5 år siden skiftede hun til den private branche, hvor hun nu arbejder.
Hun har altid interesseret sig for tværfaglige problemstillinger, og i WSP arbejder hun som projektleder, og får dermed berøring med mange forskellige fagligheder.
Malene udtaler: “En af de sejeste, jeg er stødt på, er der, hvor gode kollegaer arbejder med beregning af vandmængder, vandets flow og retning. Dem har jeg arbejdet sammen med i forbindelse med klimatilpasningsplaner til forskellige kommuner. Og indenfor dét felt brænder jeg for en større sammenhæng mellem kortlægningen og den egentlige fysiske planlægning, hvor der ofte er et “missing link”.
Malenes drivkraft er at være på forkant med vandhåndteringen, så der er en investeringssikkerhed på udlagte arealer.