Nethe Ottesen

Helhedsorienteret undervisning i industrimiljø og spildevand

Nethe er uddannet biolog og arbejder som seniorkonsulent hos Rambøll. Hun har mere end 20 års erhvervserfaring inden for miljøforvaltning, heraf mange år som kommunal miljøsagsbehandler og siden som konsulent. Derudover har hun erfaring som afdelingsleder og daglig leder på en forskningsstation for fisk i Nordnorge.

Med sin solide baggrund i kommunal miljøsagsbehandling har Nethe et indgående kendskab til industrimiljøområdet, herunder miljøvurderingsscreeninger, miljøgodkendelser, tilslutningstilladelser, miljøtilsyn og håndhævelse. På spildevandsområdet har hun særlig erfaring inden for tilslutning af industrispildevand til kloak og samarbejdet mellem myndighed og forsyningsselskab. I sit arbejde hos Rambøll kombinerer hun myndighedsperspektivet med opgaver på ansøgersiden.

Som underviser på Ferskvandscentret lægger Nethe vægt på at koble teori og praksis og på at ruste kursisterne til en helhedsorienteret sagsbehandling. Hun har et særligt fokus på at give nye sagsbehandlere et fagligt stærkt fundament, men værdsætter også de faglige drøftelser med erfarne kursister. Deltagerne får viden og værktøjer med hjem, som styrker deres arbejde med tilslutningstilladelser for industrispildevand.

Nethe Ottesen

Biolog
Seniorkonsulent hos Rambøll

LinkedIn-profil

Mød Nethe her