Danmark har mange renseanlæg, der anvender biologisk fosforfjernelse som en metode til at nedbringe forbruget af fældningskemikalier. Vil du hjælpe med at få et overblik over de anlæg? Så læs med her.
Af Gert Petersen, EnviDan
Der findes mange forskellige anlægstyper med biologisk fosforfjernelse, men principperne for opnåelse af en god BIO-P proces er den samme: Anaerobe forhold et eller andet sted i procesanlægget.
I et forsøg på at registrere alle danske renseanlæg med kontrolleret BIO-P aktivitet kan du i dette notat finde en ikke-fuldstændig liste, hvor 89 BIO-P anlæg er opstillet alfabetisk efter anlægsnavn og med supplerende oplysninger om anlægstype og PE-kapacitet.
For at få listens data opdateret og suppleret med BIO-P anlæg, der IKKE er på listen, må du meget gerne maile (ændrede) oplysninger om anlægsnavn, -type og -kapacitet i PE til gep@envidan.dk.
Så vil jeg opdatere listen og distribuere den. Meningen er at undersøge muligheden for at oprette en dansk erfa-gruppe, der kan udveksle driftserfaringer fra BIO-P anlæg.
Oplagte optimeringsområder for biologisk fosforfjernelse på danske anlæg er:
- Styringsstrategier med online NH4-N, NO3-N, PO4-P og/eller Redox styring af BIO-P
- Optimering af kemikaliedoseringsmængde og -punkt på BIO-P anlæg
- Slamhåndtering af BIO-P slam, med eller uden rådnetank
- Metoder til minimering af PO4-P i rejekt fra slamafvanding, med eller uden rådnetank
