Laver du risikovurderinger af forurenede grunde, så kender du garanteret hjælpeværktøjerne JAGG og GrundRisk. Men ved du nok om, hvornår du skal bruge hvilket? Hvordan de er opbygget? Hvordan du skal bruge modellerne og tolke deres input? Læs med her og bliv opdateret.
Vi har siden 1999 haft JAGG-modellen som hjælpeværktøj til at lave risikovurderinger af forurenede grunde. JAGG er blevet opdateret af flere omgange, og den seneste opdatering er version 2.1 fra 2016. JAGG drives af Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen så dog et behov for at evaluere og forbedre risikovurderingerne i forbindelse med den offentlige indsats over for de mange jordforureninger, især i forhold til på de forureninger, der udgør en risiko for vores drikkevandsressource. På den baggrund igangsatte de i 2016 arbejdet med at udvikle GrundRisk, som i dag drives af Danske Regioner.
-1024x1024.jpg)
I de første år var GrundRisk kun tilgængelig for regionerne. Nu findes der to versioner af GrundRisk Risikovurderingen:
Regionsadgang:
Brugere fra regionerne (eller brugere med regionsadgang) vil ved anvendelse af GrundRisk Risikovurdering have adgang til en udgave, som indeholder regionernes oplysninger om kortlagte lokaliteter og tilhørende parametre.
”Tom skal”:
Denne udgave indeholder ikke oplysninger om eksisterende lokaliteter og tilhørende parametre. Men den kan bruges som beregningsværkstøj til f.eks. risikovurderinger af private frivillige forureningssager. Alle kan få adgang til den tomme skal – se hvordan lige her.
Men hvad så med det gode gamle JAGG, skal vi ikke bruge den model mere til risikovurderinger? Jo! Vi har stadig brug for JAGG modellen, da der er flere forureningssituationer, hvor GrundRisk ikke kan anvendes:
GrundRisk:
Bruges i forbindelse med risikovurdering af forurenede grundes påvirkning af grundvandet. GrundRisk anvendes af regioner og rådgivere i forbindelse med regionernes undersøgelser, men regionen opfordrer til, at GrundRisk også anvendes ved private frivillige undersøgelser.
JAGG:
Bruges i forbindelse med forureningssager til vurdering af fugasitet og indeklima. Og i forbindelse med påbudssager, er der også krav om, at det er JAGG, der anvendes.
DERFOR er det altså stadig vigtigt at kende både JAGG og GrundRisk:
✔ Forståelsen for opbygningen af begge modeller
✔ Hvordan man kommer fra konceptuel model til beregning
✔ Hvordan man bruger modellerne og tolker deres output
✔ Hvilken model, der skal anvendes til hvilke typer forureninger
✔ Kende forskellene og begrænsningerne
Og alt det har vi netop samlet til dig på et 2-dages kursus lige her på Ferskvandscentret under ledelse af et stærkt hold af erfarne og kompetente undervisere: Nanna Isbak Thomsen, Per Loll og Julie L. L. Kofoed.
Og du skal ikke vente længe, for kurset er allerede den 10.–11. juni 2024!
Få mere information og tilmeld dig lige her.
