Flystøj adskiller sig fra andre støjpåvirkninger – og kræver derfor særlig regulering

22. maj 2025

I modsætning til mange andre støjkilder er flystøj præget af pludselige, kraftige hændelser, som kan opleves langt væk fra selve lufthavnen.

Flere danske studier har dokumenteret en sammenhæng mellem langvarig eksponering af flystøj og øget risiko for alvorlige helbredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og søvnforstyrrelser.

Flystøjens uforudsigelighed og store geografiske udbredelse betyder, at mennesker over store afstande kan blive påvirket. Og uforudsigeligheden kan for mange skabe følelse af manglende kontrol og øget belastning i hverdagen.

Ny vejledende grænseværdi

Ny viden har bl.a. vist, at der var behov for en mere nuanceret beskrivelse af støj fra flyvepladser, der optræder om natten. Miljøstyrelsen har derfor udsendt et tillæg til Vejledning om støj fra flyvepladser i januar 2024, der indfører en vejledende grænseværdi for det gennemsnitlige støjniveau i natperioden (Lnight). Det kan dog fortsat være hensigtsmæssigt at anvende LAmax i visse situationer.

Ny beregningsmetode

Med vejledningen er der samtidig kommet en opdatering af beregningsmetoder, så de følger den internationale udvikling. Den nye beregningsmetode er ECAC’s beregningsmetode ”ECAC Doc. 29, 4. udgave”.

Ved beregning af støj fra lufthavne eller flyvepladser med en række flytyper er tendensen, at beregninger udført med ECAC Doc. 29, 4. udgave medfører støjniveauer, der generelt er højere end støjniveauer beregnet med vejledningens hidtidige metode. Forskellene kan forventes at være maksimalt 1 – 1,5 dB. De vil ofte være mindre, men kan også i særlige tilfælde være højere.

Det betyder, at støjkonturer beregnet med den nye metode normalt vil omfatte større områder end støjkonturer for den samme flyveplads baseret på den hidtidige vejledning. Det betyder ikke øget støj i omgivelserne, men indebærer alligevel, at omgivelserne generelt er udsat for mere støj end hidtil antaget.

Det kan også betyde, at støjfølsomme områder, der ikke tidligere har være anset som støjbelastede, kan ændre status til at være støjbelastede.

Nyt kursus

Flystøj er ikke bare en gene – det er et voksende miljø- og sundhedsproblem, som kræver specialiseret viden. Derfor lancerer vi nu et kursus målrettet miljømedarbejdere i kommuner og andre fagpersoner ved rådgivere, lufthavne eller flyvestationer, der arbejder med støjregulering i forbindelse med luftfart.

På kurset får du en grundig introduktion til regulering af støj fra flyvepladser, lufthavne og flyvestationer af førende eksperter på området: Erik Thysell fra Force Technology og Jens Schultz fra Miljøstyrelsen. Du lærer om metoderne til dokumentation af støjbelastningen og får indsigt i de centrale værktøjer og retningslinjer.

Du får indsigt i emner som:

  • Støjgrænser og regulering
  • Beregning af støjbelastning – gennemgang af metoder, herunder TDENL-metoden og skabelonmetoden for mindre flyvepladser
  • Korrigering for trafikmønstre, herunder forskelle i års-, uge- og døgnfordeling samt korrigering for flyvninger om aftenen og natten
  • Støj fra aktiviteter på jorden, herunder taxikørsel og terminalaktiviteter
  • Betydningen af det nye i vejledningen fra januar 2024.

Der bliver lejlighed til drøftelser og erfaringsudveksling mellem deltagere, så du opbygger et stærkt netværk inden for området.

Tilmeld dig nu
Kurset afholdes 27. august 2025, og der er et begrænset antal pladser. Du kan læse mere og tilmelde dig her: Støj fra flyvepladser – Ferskvandscentret Kursus.

Dronefoto af Billund Lufthavn

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Vi holder ferielukket i uge 30, – dvs. fra den 21.-25 juli. Vores hovedtelefon (89212100) er bemandet de øvrige sommeruger, men vi fanges nok nemmest på mailen kursus@fvc.dk.
Arbejder du med drikkevandsforsyning i en kommune? Så er du helt sikkert klar over, at der i stigende grad er behov for videregående vandbehandlingsteknikker for at sikre forbrugerne adgang til rent drikkevand. Et nyt kursus hjælper dig på vej.