Regeringen præsenterede i sidste uge sit udspil til klimatilpasningsplan 1, hvor scenen blev malerisk sat ved stranden nær Lemvig. Med deres egne ord tager regeringen ”først og fremmest fat på de strukturelle problemer, som blandt andre kommunerne efterlyser løsninger på, og der sættes tempo på vigtig kystbeskyttelse”.
Nye planer medfører næsten altid nye læringsbehov og er derfor værd at dykke ned i.
Højtstående grundvand
Planen varsler udarbejdelse af et lovforslag, der med kommunen som myndighed skal gøre det muligt for spildevandselskaber at gennemføre kollektive løsninger på højtstående grundvand i områder, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Lovforslaget forventes fremsat i 2024.
Vi ved, der er mange forsyningsselskaber, som har kompetencerne til at løfte disse opgaver, men vi vurderer også, at der er behov for ny læring fra dem, der går forrest, til de mange, der skal bidrage til at løse de nye opgaver.
Vi kommer til at arbejde med at udvikle disse fremtidige efteruddannelsestilbud både via vores egen kursusudvikling, men også som del af vores projektinvolvering i Erhvervsfyrtårn Vandteknologi, hvor emnet om udfordringer med højtstående grundvand er omfattet af de aktiviteter, vi har ansøgt om at arbejde med i næste fase, som skydes i gang lige straks.
Læs mere om vores aktiviteter i Erhvervsfyrtårn Vandteknologi her.
Kystsikring
Regeringens udspil lover statslig faglig support til kommunerne ved kystsikringsprojekter. Nogle af læringsbehovene i forhold til kystbeskyttelse imødekommes måske af denne support. Hvad der yderligere bliver brug for, vil tiden vise – og vi vil naturligvis følge godt med.
Jeg noterer mig, at planen har mere fokus på projekter end en egentlig helhedstilgang, selvom planen forsøger at muliggøre og opfordre til større kystbeskyttelsesprojekter.
Hvis helhedsbetragtningerne skal “vinde”, kræver det stærke kompetencer hos både de projektejere, der skal sikre forståelse for hvilke strategiske helheder, de enkelte projekter skal indgå i, samt hos de projektledere, der skal lede projekterne succesfuldt i mål med øje for projektets egne mål uden at tabe blik for den samlede kontekst.
Ferskvandscentret har et stærkt efteruddannelsestilbud inden for ledelse og projektledelse, men vi vil dykke ned i, om der bliver brug for nye tiltag vedr. strategiske helheder og ledelse af kystbeskyttelsesprojekter.
Selvom planen indeholder et afsnit med titlen “Klimatilpasning i samspil med natur- og miljøindsatsen” (der alene adresserer samspil mellem myndighedsforvaltning for klimatilpasning, natur- og miljøområdet), så er sprogvalget om løsningerne generelt “anlæg”, og den udvikling, der de senere år er sket vedr. naturbaserede løsninger, for klimatilpasning adresseres slet ikke i planen.
Det bekræfter os i, at der ikke alene er brug for kompetenceløft om naturbaserede løsninger hos de aktører, der skal udføre løsningerne, men også hos myndigheder og kommende projektejere, som skal igangsætte projekterne.
På vej videre
Klimatilpasningsplanen er modtaget med både ros og kritik af de forskellige relevante aktører. Fællesnævneren i responsen beskrives bedst ved, at alle allerede nu ser frem til plan 2.
Det gør regeringen vist egentlig også selv. De skriver: ”…indsatsen slutter ikke med denne plan – derfor er et vedvarende fokus og en styrket indsats for klimatilpasning på tværs af sektorer nødvendigt”.
Alting har en start, og det er så her, vi er nu. Vigtigst er, at vi kommer videre.
