Vil du lære at forstå, måle og reducere N₂O-emissioner? Så er vores nye kursus 27.-28. maj noget for dig.
Lattergas (N₂O) er 273 gange mere klimaskadelig end CO₂ og udgør derfor en central udfordring i renseanlæggenes samlede klimaaftryk.
Miljøstyrelsen arbejder aktuelt på en national regulering, der vil stille krav til både måling, dokumentation og reduktion af emissionerne. Det betyder, at forsyningerne fremover skal kunne dokumentere driften på et langt mere detaljeret niveau – uden at gå på kompromis med rensningskvaliteten.

Solid forståelse
Det nye kursus er udviklet til dig, der ønsker en solid forståelse af mekanismerne bag N₂O-dannelse og en praktisk tilgang til, hvordan du arbejder systematisk med måling, analyse, optimering og reduktion af emissionerne i den daglige drift.
Du får en grundig indføring i de mikrobiologiske og procesmæssige forhold, der påvirker variationerne i lattergasproduktionen – herunder:
- Belastningsforhold
- Beluftningsstrategi og iltstyring
- Driftsstrategier og regulering
- Procesmiljøer i aktivt slam og intensiverede processer
En viden, der er nødvendig for at forstå, hvor og hvorfor emissionerne opstår – og hvordan vi kan påvirke dem.
Tidspunkt: 27.-28. maj
Tilmeldingsfrist: 24. april
Undervisere:
- Projektingeniør Anna Katrine Vangsgaard, Envidan A/S
- Ekspertisechef Mikkel Algren Stokholm-Bjerregaard, NIRAS
- Driftsleder Pernille Gammelgaard, Skanderborg Forsyning A/S
- Miljøspecialist Mette Guldborg Hansen, Fors A/S
- Senior projektleder Morten Rebsdorf, Aarhus Vand A/S
- Specialkonsulent Mikael Gjörtler Tind, Miljø- og ligestillingsministeriet
- Procesingeniør Peter Tychsen, LOBSTER
Læs mere om det nye kursus her.