Nytårsklumme: Læring er ikke en konkurrence (du har allerede vundet)

Skrevet af Charlotte Frambøl, kursuschef ved Ferskvandscentret – med en undskyldning til unge og andre, der ikke har set romantiske halvfemserfilm…

”7 år, Niels – 7 år!! Så ved man et og andet”
Hvorfor indlede en nytårsklumme, der ønsker at hylde faglighed, med et filmcitat fra unikke Mulle i Susanne Biers romantiske komedie ”Den eneste ene”? Når nu Mulle jo trods sit 7 års psykologistudium næppe bliver set af nogen, som den skarpeste menneskekender? Er det nu ikke bare at skyde sit eget budskab om fokus på faglighed i sænk fra start? Meget mærkeligt!

Det kan nok især virke underligt, fordi et af mine nytårshåb er, at vi i langt højere grad skal lytte til og lære fra dem, der har brugt tid på at dykke ned i et emne. Lære fra de rigtige eksperter, som til bunds forstår deres stof. Dem, der har prøvet teori af i praksis og fundet løsninger, som virker, og har erkendt, hvad der ikke gør. Men det gode ved Mulles eksempel er, at hun demonstrerer, at selvom man har lært en masse, kan man blive blind af sine egne personlige følelser, håb, drømme og frygt. Man kan nemlig godt nå til forkerte konklusioner, selvom man har masser af god viden.

Bevidst om bias
Min påstand er, at vi i 2022 i stigende grad kommer til at tale om og arbejde bevidst med ubevidste bias. Det er vi ganske enkelt nødt til, hvis vi vil have styrket fokus på faglighed.

Ubevidste bias spiller en stor rolle for, hvilke fakta og teorier vi tillægger betydning, hvilke mennesker vi viser tillid til, hvilke beslutninger vi bakker op om. Jeg tror personligt aldrig, at vi får lært at spotte alle vores personlige bias – jeg tænker, opgaven er umulig, og måske er det også en del af, hvem vi hver især er.

Men jeg tror, vi kan nå langt ved at være mere bevidste om, at vi ALLE har nogle bias, vi godt kan arbejde mere professionelt med. Det vil styrke vores evne til at lære nyt og skabe ønskede forandringer. Og mit nytårshåb er, at 2022 bliver året, hvor der bliver sat skub på positive forandringer.

Du og jeg kan også lære nyt
Det er næppe nogen overraskelse, at en kursuschef gerne vil sætte fokus på faglighed og bliver begejstret, når mennesker gerne vil lære noget. Positivt overraskende var det dog for mig, da Dronning Margrethe i sin nytårstale i år direkte adresserede en ”tak til de forskere, som bruger dage og år på at grave sig dybt ned i et stof, som de fleste af os ikke har så meget indblik i” og derefter blandt andet mindede om vigtigheden af videbegær.

Jeg kan kun være enig i, at vi har stort brug for de rigtige eksperter, som til bunds forstår deres stof. OG selvom mange kan meget, har vi brug for, at flere mennesker lærer mere.

Vi har brug for folk, der har styr på deres jobfunktioner. Om det så er til udvikling af helt nye teknologiske løsninger (vacciner, covid-19 analyse af spildevand mv.) eller til konkret opgaveløsning, så vi kan få vaccine-skuddene rettidigt og korrekt placeret i vores arm, så kræver det folk, der har styr på deres jobfunktioner. I disse dage viser det praktiske eksempel os også, at vi ikke ”er” vores oprindelige uddannelsesvalg. Søren Brostrøm blev før årsskiftet vaccineret af en fotograf, der havde valgt at lære nyt. Det gik fint.

Flere skal kunne noget nyt, da mange af løsningerne på klima- og ressourceudfordringerne skal findes ved ændret adfærd hos de fleste af os. Så lærer du nyt i 2022, som du ikke kunne før, har du god grund til at give dig selv et stort anerkendende klap på skulderen. Også selvom du ikke er den eneste, der kan det, du lærte. Også selvom du ikke er den bedste. Læring er nemlig ikke en konkurrence, du kan tabe. Du har vundet hver gang, du lærer nyt.

Der er mange fagligheder og mange forskellige fagdiscipliner, vi samlet set skal være dygtige(re) til. Og som jeg jævnligt pointerer, så ligger de sværeste opgaver ofte i snitfladerne mellem fagsiloer og ansvarsområder. Der er udfordringer nok at kaste sig over: Klima, biodiversitet, generationsforureninger, ressourcemangel, PFAS-forureninger, pesticider i grundvand, støj, oversvømmelser…, listen af aktuelle udfordringer er lang. Det er listen af løsninger heldigvis også samt listen af dygtige folk, vi kan lære fra.

Fart på verdensmål
En samlet verden satte i 2015 fælles mål om bæredygtig udvikling via FNs verdensmål. Alle (!) FNs 193 medlemslande forpligtede sig til 17 overordnede mål med 169 delmål. Vi har netop taget hul på 2022, og 2030 synes ikke længere så fjernt.

I december havde jeg fornøjelsen af at høre Mogens Lykketoft holde et indlæg om verdensmålene. Jeg hørte ham i et tilsvarende oplæg for godt fire år siden. Det giver jo helt naturligt anledning til at spørge: Er der sket nok siden sidst? Næh, bliver jeg nødt til at svare. Er der sket meget? Ja, absolut! Er der håb? Ja, oplægget blev i hvert fald leveret uden håbløshed, men med tydelig besked om situationens alvor og med klare anbefalinger om, hvilken vej vi skal gå:

1. Stop for brug af fossile brændsler
2. Fuld fart på genbrug og cirkulære processer
3. Stop med rydning af skove

Tre helt konkrete råd, som dog kræver, at vi gør noget nyt og lærer fra dem, der ved, hvad de snakker om.

Jo tættere, vi når på en deadline, vi frygter ikke at indfri, jo mere fristende kan det være at tale målet ned. Og ja, der er fare for buzzword-bingo, når topcheferne tager den farvestrålende tavle med målene frem. Og ja, for os, der har været i miljøsektoren i mange år, kan vi nemt komme til at tale om gammel vin på nye flasker. Men min oplevelse er, at verdensmålene er den bedste kommunikative ramme, jeg har mødt for miljøudfordringer. Jeg hørte fx aldrig vandrammedirektivet drøftet i den lokale tøjbutik eller af mit pengeinstitut.

Verdensmålene har fået miljøets udfordringer kommunikeret i en form, som langt flere mennesker kan forholde sig til. Og det er vigtigt, for disse mål kan ikke nås af enkeltindivider, der løber alene.

Men også i projekter og aktiviteter knyttet til verdensmålene skal vi huske at trække på faglighed og sikre, at vi løbende forholder os faktuelt til det, vi sætter i gang. Fagligheden skal bruges som en afgørende igangsætter (men ikke misbruges som en stopklods). Det er dog ikke nok, at vi synes eller føler, at noget er mere miljøvenligt, CO2-venligt, cirkulært, mv. end det, vi gjorde før.

Vi er nødt til at dykke ned i den faktuelle substans og tjekke efter, hvad der er fagligt korrekt. Vi skal kontroltjekke vores konklusioner op mod vores bias. Det kræver stærke faglige kompetencer inden for specifikke discipliner og i snitfladerne mellem disse – det kræver fællesskaber om faglighed, hvor vi tør udfordre hinanden.

Fællesskab om faglighed
Mit nytårshåb for 2022 er derfor, at det bliver året, hvor vi for alvor værdsætter faglighed. Lysten til at blive dygtigere bør anerkendes og dyrkes. Uanset hvilket fagligt niveau, vi løftes fra og til.

Faglighed og fællesskab er ordene, der rammesætter de fleste af Ferskvandscentrets aktiviteter. Vi håber, at fællesskab om faglighed vil blive ord, der kendetegner en række nye aktiviteter i 2022. Vi vil bidrage ved at give tid, plads og rammer for nysgerrighed og konstruktivt kritiske debatter, for erfaringsudveksling og dialog – og ved at skabe trygge rum for spørgsmål og svar med adgang til faglig kompetence – og med øje for diversitet og ubevidste bias.

Personligt bliver jeg nok nødt til at indrømme, at jeg har erkendt en vis positiv bias over for faglige løft, der kan ske via et festligt fællesskab. Af og til, når jeg ser tv om corona-restriktioner, niver jeg mig i armen for at afklare, om jeg er faldet i søvn og havnet i et mareridt af en bizar fordansket udgave af ”The Handmaid’s Tale”, hvor sang, høj musik, alkohol, knus og dans er no-go, og det direkte frarådes at mødes med folk, man ikke plejer at omgås. Vi skal bestemt passe godt på hinanden – men mit nytårshåb for 2022 er, at det vil indeholde rum til mere festlighed og gode snakke med folk, jeg slet ikke kender og aldrig har talt med før.

Festligt fællesskab er ikke faglighedens modsætning, men ”grøn energi” til at drive mennesker igennem den frustration og træthed, der opstår som en naturlig fase i alle virkningsfulde innovations- og læringsprocesser.
Så derfor et varmt ønske om et festligt og fagligt 2022 for alle!

Godt nytår.