På kursustur til Grønland

4. juni 2026

Ved siden af vores åbne kursusprogram afholder vi mange bestillingskurser, hvor vi tilrettelægger et fagligt indhold til en specifik arbejdsplads. Det tog os tidligere på året hele vejen til Grønland. 

“Kan I holde kursus i Grønland om olieforurening?”, spurgte Sermersooq Kommune. Og det ville vi selvfølgelig rigtig gerne! Så vi gik i gang med at finde nogen, der ville være med. 

Heldigvis sagde Anne Dorthe Jacobsen (NIRAS), Morten Birch Larsen (Rambøll) og Katrine Ost (Aarhus Kommune) ja til at tage turen til Grønland og undervise i to dage. 

 

Undervisning i olieforurening – kogt ned til et intensivt kursus på 2 dage

Både Anne Dorthe og Morten har tidligere arbejdet med jordforurening i Grønland, og de tre supplerede hinanden fantastisk – og dannede et virkeligt stærkt team. 

Over to intense kursusdage fik deltagere fra flere grønlandske kommuner, Grønlands selvstyre og Grønlands Naturinstitut målrettet undervisning i oliespild og olieforurening, lovgivning og grønlandske cases, metoder til forureningsundersøgelser og risikovurdering og afværgemuligheder. 

Underviserne blev rost til skyerne for deres formidlingsevner – levende, engagerede og med mange praktiske eksempler. Tiden fløj, og alle deltagere fik virkelig meget ud af kurset, uanset erfaring. 

Tusind tak til alle der bidrog til at gøre kursus muligt!

 

Kommuneqarfik Sermersooq – kurset blev afholdt på Affaldscentret i Nuuk

Har I også brug for et kursus?

Vi tilbyder kurser tilpasset jeres behov. Det kan være baseret på et eller flere af vores eksisterende åbne kurser, som du finder på vores hjemmeside, eller et fuldt skræddersyet kursus til jer. 

Kurset kan holdes hos jer, i nærheden af jer eller på Ferskvandscentret. 

Et bestillingskurser giver jer en unik mulighed for: 

  • at få præcist det indhold, I har brug for
  • at lade mange medarbejdere deltage 
  • evt. gå sammen med nabokommunerne, hvis I ikke er nok internt. 

Lyder det interessant? Så tager vi meget gerne en uforpligtende snak om mulighederne

 

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Vi udbyder hermed en ny supplerende arbejdsmiljøuddannelse, der giver den nødvendige viden til at arbejde forebyggende og effektivt med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Læs mere her!