Projektlederuddannelse: Nyt hold starter i marts – vil du med?

29. januar 2025

God og effektiv projektledelse er afgørende for at nå godt i mål, men det er ikke nogen nem opgave. Her får du konkrete værktøjer til at afvikle projekter effektivt med fokus på både interessenter, kompleksitet og virksomhedens overordnede strategi.

På Ferskvandscentret kan du få en projektlederuddannelse, der er tilpasset dig, der arbejder med projekter i en forsyning, med natur- eller klimaprojekter i en kommune eller i en anden teknisk stærk virksomhed – enten som projektleder eller som fagperson med et ansvar i projektarbejdet.

I efteråret 2024 blev 16 projektledere uddannet fra Ferskvandscentret. Skal du have en plads på næste hold?

Uddannelsen består af fire moduler, der samlet set givet dig overblik til at navigere i spændingsfeltet mellem detalje og overblik. Fra første dag arbejder du med analyser og input til dit eget projekt.

Efter endt uddannelse vil du have en stærk faglig projektlederprofil, der er i stand til at afvikle projekter effektivt og under hensyntagen til interessenter, kompleksitet og virksomhedens overordnede strategi.

Christina Foldager
Underviser er Christina Foldager, der har trænet mere end 500 projektledere og ledere til løft af projektarbejdet.

Løbende udvikling
Vi tilpasser og justerer uddannelsen løbende i forhold til branchens aktuelle behov. Fx har vi senest implementeret en ny øvelse, der skal gøre projektledere skarpere på deres forestående proces og bidraget til at trykprøve og verificere projektplanens kvalitet gennem anvendelse af simulering.

En øvelse, der vækkede konkurrenceinstinktet i alle deltagende projekthold, og som sendte flere projektledere hjem og på forskellig vis simulere deres projekt med en stærkere plan som resultat. 

Find hele programmet og tilmeld dig lige her.

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Vil du have de rette kompetencer til at varetage driften af renseanlæg? Så er uddannelsen som spildevandsoperatør vejen, du skal gå. Vi afholder et ekstra grundkursus i 2025, så endnu flere kan få et godt udgangspunkt for uddannelsen.