Godt fra start med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

17. juni 2021

Vi er klar med næste forløb af uddannelsen til september.

Vi husker bedst det vi får fortalt, når fortællingen giver svar, vi har erkendt vi mangler.
Vi husker især de svar, vi selv har fundet.
Vi lytter sjældent længe til de råd der gives, før vi ved vi savner dem. Når vi møder en strøm af information, vi ikke ved vi mangler – går vores tanker tit sine egne veje.

Denne viden blev sat i praktisk anvendelse da den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse blev skudt i gang.

Underviser Søren Martin Nielsen, KISAM, byggede undervisningen op om masser af aktive drøftelser, der afdækkede de spørgsmål du har brug for kende svaret på i rollen som arbejdsmiljørepræsentant eller leder.

Der var ”få foræringer” til deltagerne. De kom på ægte arbejde med:

  • søgen efter viden i kursusmaterialet og
  • refleksion over hverdagen i egen organisation
  • præsentationer for hinanden, quiz mv.

Vores debuthold var fuld af gå-på-mod, bød ind med gode drøftelser, leverede masser af grin og alvorlige snakke om vigtigheden af godt arbejdsmiljø, vanskeligheder i prioriteringer mv.

De fandt bl.a. svar på:

  • Hvordan ser godt arbejdsmiljø ud i praksis – på en travl mandag eller er grå onsdag?
  • Hvordan er ansvar og opgaver fordelt på de forskellige niveauer i arbejdsmiljøorganisationen (AMO)?
  • Er det arbejdsmiljørepræsentantens ANSVAR at sikre sikkert og sundt arbejdsmiljø?
  • Hvor tit skal der laves APV? Hvem skal følge op? Hvad gør man for at undgå de typiske faldgruber?

De tog herfra med styr på rigtigt meget nyt. Alle er nu tilbage på egen arbejdsplads med en hjemmeopgave under armen, der skal løses inden vi igen mødes til kursets tredje og sidste dag.

Det er et godt hold. Vi glæder os.

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DANVA og Ferskvandscentret.

Du kan nå med i næste runde, der starter d. 29. september: Læs mere her

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Hvordan tilpasser vi vores samfund til et fremtidigt klima, der bliver både varmere, vådere og mere ekstremt end i dag – uden samtidig at forstærke de problemer, vi allerede har skabt? Det sætter vi fokus på med et nyt kursus, du kan læse mere om her.
Vi tilbyder nu uddannelsesforløb i for dig, der har brug for at forstå krav, konsekvenser af NIS2 og blive skarpere på hvad du skal gøre i praksis. Det sker i et samarbejde mellem Ferskvandscentret KURSUS og Erhvervsakademi Aarhus.
Arbejdet med biodiversitet i praksis handler ikke blot om fakta og faglighed, men i høj grad også om samarbejde mellem et stort antal af interessenter. Det var en af konklusionerne på den seneste vidensdag i Forum for Biodiversitet, som du kan læse mere om her.