Nytårsklumme af Charlotte Frambøl, kursuschef ved Ferskvandscentret
En ægte nytårsklumme handler om, hvad vi kan vente os af 2023. Men hvis der er noget, vi alle har lært de senere år, så er det, at livet kan forandres rigtigt meget, rigtigt hurtigt, og at vi har brug for at være dygtige til at tilpasse os ændringer i virkeligheden. De fleste af os har stortrænet dette under pandemien.
Det er ved at være den ny normal, at vi ikke forventer, at ”plejer” kan bruges.
Min nytårs-påstand er, at vi kan bruge læring fra pandemien til at forstå, at når nu livet er så uforudsigeligt, ikke blot for verdenssamfundet som helhed, men også for det enkelte menneske, så kan vi med fordel indrette os derefter. Vi kan geare vores systemer, så der er plads til og skabes værdi af de bump, spurt, sving og finurligheder, som livet byder det enkelte menneske.
Jeg foreslår derfor, at vi i 2023 får snakket meget mere om, hvordan vi genslynger uddannelsesveje og arbejdsliv, så vi giver bedre plads til tempo- og retningsskift og udnytter mulighederne for at bygge videre på det, vi har lært, hvor end vi har været. Vi skal spotte de unikke kompetence-fundamenter, som en slynget uddannelsesvej giver.
Jeg tror, det vil bidrage til at sikre mere kompetent arbejdskraft. Ikke bare til klima-, natur- vand- og miljøudfordringer, som primært interesserer mig, men at det generelt vil bidrage til at sikre en mere fleksibel og bredtfavnende arbejdsstyrke i trivsel. Det vender jeg tilbage til.
Klima&Klejner
En af tidens største udfordringer er klimaforandringerne. Det er dog ikke kommet hverken overraskende eller hurtigt. Jeg er gammel nok til at vide, at vi meget længe har vidst, hvad der var på vej. Men det kan være fristende at fortrænge alvoren bag fakta. Der er dage, hvor det er særligt nemt at gøre. Som fx når snevejr klæder Ferskvandscentret ud som en romantisk julefilmskulisse og sneen som en usynlighedskappe skjuler bekymringer – ikke bare om klima, men også om konsekvenser af krig i Ukraine, energikrise og foregående års pandemi.
Klimaforandringerne er her, og det er tid til at gøre noget ved dem. COP27 kom til at handle mere om penge end om klima. Der kan siges uendeligt meget om dette og om, hvorfor pengedrøftelserne også er væsentlige, men i denne klumme vil jeg nøjes med at konstatere, at COP27 blev endnu et eksempel på, hvor svært det kan være at sikre fælles mål for processer, der involverer mange forskellige interessenter med forskellige presserende dagsordener.
Ferskvandscentrets fokus på klima vil i det kommende år især handle om at skabe rammer for læring, der kan sikre, at vi hjælper hinanden forbi skåltaler og buzz-ord. Vi holder af faktuel viden, nysgerrig erfaringsudveksling og et ægte ønske om at forstå, hvad og hvornår noget skal gøres, af hvem og hvordan.
Vi har en række nye kurser knyttet til klimaproblematikkerne og flere på vej. Vi sætter spot på state-of-the-art-teknologier og dokumentationskrav, klimaregnskaber mv. men også på samspil mellem strategi og projekter, på samarbejdskulturer, dialog og involvering.
Et batteri af miljø-udfordringer
PFAS-fundene minder os om, at der stadig er masser af miljøudfordringer at takle, også i Danmark. Biodiversitetskrisen viser konsekvenser og kalder på handling. Grundvandsbeskyttelsen i boringsnære områder kræver fortsat en indsats. Sådan kunne vi blive ved. Alle udfordringer, der kræver, at parterne evner dialog, involvering og samarbejde samt ikke mindst forstår hinandens rammer og udfordringer.
Derfor samler vi på Ferskvandscentret ofte (der, hvor det giver mening og er muligt), alle aktører om en problemstilling i samme kursus. Erfaringsudveksling om hvordan man kommer videre med opgaver, der kræver tværgående samarbejde, skal helst ske sammen med de parter, der skal indgå i samarbejdet.
Et eksempel kunne være vores kursus i håndtering af overskudsjord, hvor kommunale sagsbehandlere, ansatte i forsyningsselskaber, bygherrer, ledningsejere og rådgivere, der arbejder med håndtering af overskudsjord, kommunale anlægsfolk, private og offentlige entreprenører inviteres til at deltage i samme kursus. Eller vores kommende kursus om klimatilpasning- vand i byer, hvor vi håber både at se kommuner, virksomheder og rådgivere repræsenteret blandt kursisterne.
Drøftelser i ekkokamre resulterer sjældent i meget liv i den virkelige verden.
Genslyng uddannelsesvejene
Vi får brug for kompetent arbejdskraft bredt i samfundet. Derfor håber jeg, vi alle kommer til at snakke mere om efteruddannelse i 2023. ”Livslang læring” har snart levet et helt liv som begreb. Alligevel taler vi om uddannelsesvalg på en måde, der får de unge til at tro, at deres fremtidige arbejdsliv defineres af, hvilken ungdomsuddannelse de vælger som 15/16-årige.
Jeg synes, der er brug for at skabe et fælles billede af, at vi skal have genslynget uddannelsesvejene: Genslyngning af vandløb er en vandløbsrestaurerings-indsats, der blev nødvendig efter vi i en årrække havde haft den tilgang, at vandløb skulle være lige afvandingskanaler, der kunne føre mest muligt vand væk fra markerne, hurtigst muligt. Genslyngning blev igangsat, da vi erkendte at lige vandløb førte til øget udledning af næringsstoffer til de indre farvande, landskabsmæssig forarming og forringet vandløbsfauna. Det viste sig, at der er brug for slyngede vandløb, som kan variere vandets hastighed. Hvor vand løber hurtigt, sker der en transport af jord, sand og sten, som aflejres igen, hvor vand er roligt. Slyngede vandløb med gode skjulesteder og lavvandede sten og grusbanker skaber varierede levesteder for biodiversitet.
Samme gode forhold for diversitet ønsker jeg mig for uddannelsesveje. Vi skal synliggøre og udvide mulighederne for, at du kan lære nyt undervejs i livet, og at dit arbejdsliv og dine muligheder for kompetenceudvikling ikke bliver låst den dag, du enten vælger gymnasiet eller erhvervsuddannelsen, og heller ikke entydigt af den videregående uddannelse, du til- eller fravælger. Hverken for dig, der er ung og vælger nu, – eller for dig, der er voksen og måske ikke trives med det, du laver.
Vent og se, vi skal nok få styr på det
Måske vi kan løfte lidt af presset fra de unge skuldre og fjerne lidt af udbrændtheden fra den voksne arbejdsstyrke ved at skabe slyngede uddannelsesveje, skabe accept og rum for skift og pauser?
Måske vi kan blive bedre til at bygge videre på det, der bliver lært undervejs, og holde op med at se kursskifte som en fiasko, men som et unikt kompetence-fundament for næste udvikling?
Og give alle begrundet håb om, at hvis den uddannelse, du valgte eller fravalgte, gav dig et arbejdsliv, du ikke holder af – ja, så kan du lære nyt og forandre dit liv.
Vi kalder ofte på mere helhedsorienterede løsninger, og min påstand er, at dem får vi bedst, hvis i hvert fald nogle af os evner at se ud af egne siloer, tænke skævt og unikt. Lad os derfor genslynge uddannelsesvejene, så dem, der har lysten til eller behovet for at gå de skæve veje, skifte tempo og retning, kan gøre det.
Det er Ferskvandscentrets ambition at bidrage til at sikre synlighed af eksisterende uddannelses- og efteruddannelsesveje for dig, der arbejder med vand, natur og miljø. Vi ønsker at kortlægge muligheder, spotte huller, og ikke mindst ønsker vi at bygge nye efteruddannelsesveje og -broer, både for dig, der gerne vil videre på nuværende kompetencevej og for dig, der gerne vil skifte retning.
Vi synes, det giver mening at kompetenceudvikle unikke mennesker til at udfylde unikke roller. Roller, som kan skifte hen over et arbejdsliv. Eller forblive de samme. Afhængigt af, hvem vi er, hvad vi kan og hvad der skal til, for at vi trives. Afhængigt af, hvad der sker af uventede ændringer i dit liv, som giver dig ny indsigt eller behov for rum til at kunne forholde dig til det, der kræver din opmærksomhed.
Blandt andet derfor er vi meget stolte og glade over at være del af Erhvervsfyrtårn om Vandteknologierhvervsfyrtårn om Vandteknologi, hvor vi sammen med VIA University lige nu arbejder på et projekt, der handler om at skabe overblik over uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder inden for vandområdet – samt et projekt sammen med Klimatorium, Teknologisk Institut og Region Midt om en ny efteruddannelsesmulighed for ”den grønne vandarbejder”.
Vi tror på, at efteruddannelsesudbydere som os og de formelle uddannelsesinstitutioner i et nytænkt samarbejde kan tilbyde en langt bedre løsning for livslang læring, der udover vigtig kompetenceudvikling kan erstatte pres og udbrændthed med trivsel og arbejdsglæde. Vi vil derfor i det kommende år gå nysgerrigt og konstruktivt i dialog med uddannelsesverdenen og andre efteruddannelsesudbydere for at skabe flere synlige broer, der viser veje fra uddannelse videre til efteruddannelse.
Med disse ord vil jeg blot ønske alle et rigtigt lykkebringende 2023. Og mens vi tænker over, “hvad” og “hvem” vi egentlig ønsker at være, kan vi minde os selv og hinanden om at ”In a world where you can be anything, be kind”.
Godt nytår!
