Vi præsenterer hermed et nyt og praksisnært kursus, som giver dig den nyeste viden og praktiske færdigheder i at føre tilsyn med BAT-teknologier på husdyrbrug.
Kurset er udviklet til medarbejdere, der arbejder med tilsyn. Det er også relevant for andre, der ønsker en dybere forståelse af teknologierne og deres anvendelse i praksis.
Hvorfor er kurset relevant?
94% af Danmarks ammoniakudledning stammer fra landbruget, og EU’s NEC-direktiv forpligter Danmark til at nedbringe luftforurenende stoffer, herunder ammoniak, med 24% i 2030 i forhold til niveauet i 2005 (Kilde: Miljøstyrelsen).
Derfor skal landbruget implementere effektive løsninger, der kan nedbringe ammoniakudledningen betydeligt. BAT-krav til teknologier på husdyrbrug er fortsat et af de stærkeste redskaber til dette.

BAT-teknologierne omfatter alt fra gulv- og staldtyper, til gylleforsuringsanlæg og varmevekslere og varierer alt efter dyretypen – hvad enten det er kvæg, grise eller fjerkræ.
BAT-teknologier kan tages i anvendelse på baggrund af flere forhold:
- De kan implementeres frivilligt på husdyrbrugene.
- Der er stillet vilkår til at bruge staldtyper og teknologier, der lever op til BAT-kravene, når der laves miljøgodkendelser til husdyrbrug.
- Husdyrbruget kan pålægges at nedbringe ammoniakudledningen med BAT-krav med baggrund i beregninger af ammoniakdeposition til nærliggende §3 naturområder og habitatnaturområder (kategori 1, 2 og 3 natur).
Som tilsynsførende skal du derfor have en solid forståelse af, hvordan disse teknologier fungerer, og hvordan du fører tilsyn med vilkår, der er stillet til deres anvendelse.

Hvad kan du tage med hjem fra kurset?
- Kurset giver dig indgående viden om BAT-teknologier og gulvtyper: Lær om de forskellige teknologier og deres funktion, herunder hvilke krav der stilles til staldtyper og teknologier i miljøgodkendelser.
- Praktisk indsigt og take home tips: Du får konkrete råd og fif til, hvordan du effektivt kan føre tilsyn i praksis.
- Visuel forståelse: Kurset inkluderer billeder af de forskellige gulvtyper for kvæg og grise, så du bedre kan identificere og forstå forskellene.
- Cases og spørgsmål: Du får mulighed for at deltage i case-baserede diskussioner og stille spørgsmål til underviserne, så du kan relatere teorien til dine egne erfaringer og udfordringer på tilsynet.
Du får en forsmag på udviklingen af teknologier hos Seges.
Læs mere og tilmeld dig her. Kurset afholdes den 3. november 2025.