NYT: Supplerende forløb om det gode arbejdsmiljø

13. maj 2026

Vores nye supplerende arbejdsmiljøuddannelse giver dig den nødvendige viden til at arbejde forebyggende og effektivt med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Vidste du, at du som medlem af arbejdsmiljøorganisationen har ret til efteruddannelse, efter du har taget Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse?

Ifølge lovgivningen skal arbejdsgiveren tilbyde:

  • 2 dages supplerende uddannelse det første funktionsår, hvor uddannelsen skal være påbegyndt inden for 9 måneder og gennemført inden for 12 måneder efter den obligatoriske AM uddannelse.
  • 1,5 dag hvert efterfølgende funktionsår

Vi har derfor udviklet en ny supplerende arbejdsmiljøuddannelse for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, der matcher virkeligheden i forsyningsbranchen.

Uddannelsen er også relevant for øvrige medarbejdere med interesse for arbejdsmiljø og består af modul A og modul B. Hvert modul har én dag om formelt arbejdsmiljø og én dag om psykisk arbejdsmiljø.

Den 9.-10. september 2026: Modul A

Dette modul giver dig en praksisnær indføring i arbejdsmiljøarbejdet med fokus på samarbejde, forankring og det psykiske arbejdsmiljø. Se mere her.

Den 3.-4. marts 2027: Modul B

Her får du en forståelse af, hvordan APV, risikovurdering, arbejdsmiljødrøftelser og svære samtaler kan bruges strategisk til at skabe motivation og varig forankring i organisationen. Se mere her.

Du kan tage modulerne i forlængelse af hinanden, men de kan også tages særskilt.

Løft arbejdsmiljøet til næste niveau
– Den nye uddannelse giver brugbar viden og værktøjer til organisering, forventningsafstemning, opgavefordeling og opgaveløsning i arbejdsmiljøarbejdet. Du lærer at arbejde struktureret med APV og -opfølgning, strategisk arbejdsmiljø gennem den årlige arbejdsmiljødrøftelse, praktisk risikovurdering og forebyggelse af ulykker. Tag næste skridt i arbejdsmiljøarbejdet og bliv endnu dygtigere til at skabe motivation, engagement og varige forbedringer i arbejdsmiljøet, fortæller underviser Jasper Eriksen fra Human House.

Konkrete værktøjer
– Du får viden og konkrete værktøjer til at forebygge stress, håndtere konflikter samt fremme en bæredygtig trivsel og psykologisk tryghed i hverdagen. Du får indsigt i tidlige tegn på mistrivsel, og hvordan du kan håndtere disse i praksis. Et sundt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for trivsel i organisationen, samarbejdet og de resultater, som skal leveres. Kurset klæder dig på til at håndtere de udfordringer, der opstår i dagligdagen, siger underviser og erhvervspsykolog Thomas Wulff Staal fra Psykologisk Erhvervsudvikling.

Se mere om MODUL A og MODUL B og tag næste skridt i arbejdsmiljøarbejdet.

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Hvordan tilpasser vi vores samfund til et fremtidigt klima, der bliver både varmere, vådere og mere ekstremt end i dag – uden samtidig at forstærke de problemer, vi allerede har skabt? Det sætter vi fokus på med et nyt kursus, du kan læse mere om her.
Vi tilbyder nu uddannelsesforløb i for dig, der har brug for at forstå krav, konsekvenser af NIS2 og blive skarpere på hvad du skal gøre i praksis. Det sker i et samarbejde mellem Ferskvandscentret KURSUS og Erhvervsakademi Aarhus.
Arbejdet med biodiversitet i praksis handler ikke blot om fakta og faglighed, men i høj grad også om samarbejde mellem et stort antal af interessenter. Det var en af konklusionerne på den seneste vidensdag i Forum for Biodiversitet, som du kan læse mere om her.