NYT KURSUS: Beregning af luftforurening

4. oktober 2023

Arbejder du med luftforurening, kender du sikkert til OML-beregninger. Måske udfører du selv beregninger – måske får du beregninger fra en rådgiver, som du skal vurdere på. Og beregningen er sikkert rigtig, men er det de rigtige forudsætninger, der er lagt ind i programmet?

I Danmark foreskriver Miljøstyrelsens vejledninger, at vi bruger OML-programmet til beregning af spredning af luftforurening.

Programmet er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der nu er afløst af DCE – Nationalt center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, og vi er alle ret sikre på, at programmet regner rigtigt.

HVIS ALTSÅ vi fodrer det med de rigtige forudsætninger.

Og det er her, det bliver svært.

For hvordan finder vi frem til, hvad der skal ind i programmet?

Nyt kursus sikrer de rette data
Vi har sammen med seniorrådgiver Marie Ambye-Jensen fra SWECO, der primært arbejder med beregninger, regulering og vurdering inden for luftforurening, udviklet dette kursus for kommunale og statslige miljømedarbejdere samt private rådgivere, der arbejder med luftforurening.

Marie tager deltagerne med helt ind i maskinrummet med dette program:

  • Grundlæggende om begreber, definitioner og input til OML-beregning
  • Fyringsanlæg – klargøring af data og forståelse af begreber
  • Emissionsgrænseværdier og massestrømsberegninger VOC/TOC
  • Lugt (omregning, hvornår bruges hvad? Biogasanlæg)
  • Deposition
  • OML-beregninger

Kurset finder sted den 23. november, og du kan finde mere information og tilmelde dig lige her.

Hvem er kurset for?
Erfarne industrimiljø-medarbejdere i kommuner, stat og private rådgivere, der arbejder med luftforurening, og gerne vil kunne kontrollere eller udføre luftspredningsberegninger.

Vi forventer, at du har nogen erfaring med luftforurening eller har været på kurset luftforurening og har kendskab til industrivirksomheders miljøforhold og til miljølovgivningen.

Vil du med? Så kan du tilmelde dig kurset her.

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Vi søger ny kollega til KURSUS. Ansøgningsfrist 1. november 2024. Primært med opgaver indenfor vandløbsområdet, særligt knyttet til vandløbsteknikeruddannelsen. Ansættelse pr. 1. januar 2025.