Vellykket kursusdebut – med læring begge veje.

12. februar 2021

Uge 5 bød på endnu en kursusdebut med kurset Forståelse fremmer samtalen – og som tiderne er nu selvfølgelig online.

Vores første hold bestod af en flok stærkt motiverede sagsbehandlere – klar til at udvide deres personlige værktøjskasse til bedre dialog med borgere.

Vi følte os rigtigt heldige med disse kursister. De fik synliggjort for os, hvor værdiskabende læring om typepsykologi og  indsigt i adfærd og kommunikationsstile kan være netop for miljøsagsbehandlere. Det fik vi faktisk slet ikke selv tydelig fortalt inden første runde af kurset. Vores egen beskrivelse fremhævede mere den værdi læringen giver for et team, for projektledere og projektmedarbejdere.

Men det er velkendt fra de bedste kurser at læring går begge veje. Det er med til at vi elsker at udvikle kurser og vi ved også fra mange undervisere at det er netop det element, der giver dem motivation.

Vores erfarne underviser Gitte de Paoli var heldigvis helt klar til at vinkle indholdet til deltagernes behov. Kommunernes hverdag og udfordringer er kendt for Gitte fra hendes øvrige virke og hun var tryg på hjemmebane.  Da vi sagde farvel til vores kursister svarede de alle ja til at ville anbefale kurset til en kollega. Vi glæder os meget til at byde det næste hold velkommen.  

Derfor nu målrettet kursus til miljøsagsbehandlere

De danske kommuner har fokus på god dialog, samarbejde og involvering af borgere og virksomheder. Det er klogt, det er værdiskabende, det er sympatisk  – men uha det kan være svært. Ikke mindst, hvis man som relativt ny sagsbehandler i en kommune skal i dialog med en borger eller virksomhed, der er helt uenig i kommunens planer eller afgørelser. Der er mange ting en sagsbehandler skal have styr på: Juridiske rammer, tekniske fakta, kommunale visioner mv. samt praktiske faktuelle forhold hos borger og virksomhed.

Det kan være nemt at glemme de menneskelige aspekter i forberedelsen – men nøglen til en succesfuld dialog kan ligge i forståelsen af mennesker. Det er godt at lægge mærke til – og forstå – hvad der sker i dig selv og hos den borger eller samarbejdspartner du så gerne vil have en god samtale med. Hvis du er bevidst om egen profiltype og måde at kommunikere på, er det nemmere at spore sig ind på hvad der kan gøres, hvis du mærker at samtalen er på fejlkurs. God kommunikation starter med selvindsigt – først når du forstår dig selv, kan du begynde at forstå andre.

Du får derfor på kurset indsigt i egen adfærd og kommunikationsstile gennem introduktion til typepsykologi og profilværktøjet “Jungiansk Typeindeks”. Kurset giver dig øget forståelse for samspillet mellem mennesker og konkrete værktøjer til at kommunikere klart og tydeligt med. Det giver dig en bevidsthed om dine egne præferencer og dermed større mulighed for aktivt at vælge at gøre noget andet – når det du plejer at gøre, ikke synes at virke.

Lære mere om kursusprogrammet her

personprofiler, typepsykologi

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Vi har mødt klimamedarbejder Uffe Krogh fra Silkeborg Kommune til en snak om klimaindsatsen og den grønne omstilling i kommunen for at få indblik i de udfordringer, fokusområder og eventuelle barrierer, han oplever i sin dagligdag. Læs med her!
Send en mail på kursus@fvc.dk og vi vender tilbage til dig efter påske.
Vi udbyder uddannelsen til vandløbstekniker, der er målrettet de praktikere, der arbejder i landets vandløb, også kaldet åmænd. Lige nu er der ekstra gode muligheder for at sammenstykke den profil, der passer til dine ønsker og behov.