Vil du med ud?

27. maj 2021

Vi bliver bedre af frisk luft og natur –  lad os gøre bedre brug af denne viden!

Vi ved det jo godt: Det er sundt for både krop og humør at være i naturen. Vi ved det langt ned i maven og helt ind under huden!

Ferskvandscentret fremhæver som kursusvirksomhed derfor ofte vores skønne omgivelser. Fortæller når vi bruger naturen og uderummet i vores kurser. Vi ved jo, at vores kursister sætter pris på netop dette.

  • Dem, der plejer at arbejde ude kan slet ikke undvære det.
  • Os, der mest arbejder indendørs nyder det som en særlig luksus, der næsten smager af fritid.

Vi oplever i kursusafdelingen, at rigtigt mange mennesker lærer bedre når de kommer mere ud. Vi ser derfor god faglig grund til at gå ud.

Så hvorfor gør vi som samfund da så lidt brug af denne viden i hverdagens arbejdsliv?

  • Hvorfor er ”pælesidning” indendørs blevet normen – når det måske slet ikke er der, de effektive løsninger kreeres?
  • Hvorfor er de fleste mødeværktøjer tænkt til indendørs brug – når det måske er udenfor de bedste samtaler finder sted?

Formentlig, fordi det i Danmark tit er både vådt og koldt – men behøver det stoppe os?

Formentlig blot fordi det er den arbejdsform vi har øvet os i.

Måske også fordi vi har trænet en kultur, hvor det lidt føles som pausepjæk når vi går ud…

Vi tænker det er tid til at lære nyt og træne nye vaner. Lad os blive gladere og sundere på arbejde. Der er forskningsbaseret viden vi kan lære af. Covid-19 har hjulpet erkendelsen på vej. Men forskningen var reelt i gang længe inden pandemien. Vi ønsker at bidrage til, at denne viden bliver omsat til praktisk virkelighed. Derfor har Ferskvandscentret sammen med landskabsarkitekt, erhvervsPhD, Lene Lottrup, Sundhedslandskab udviklet et helt nyt kursus om kontoret i naturen. Et startskud på flere aktiviteter, der bl.a. også vil blive udviklet og gennemført i godt samarbejde med Heiko Buch-Illing, Outdoor Institute.

Læs mere her

Samt et kursus mere specifikt om forskning i sammenhæng mellem menneskers adgang til natur og deres sundhed og trivsel. Du bliver præsenteret for konkrete eksempler på implementering af forskningen i tre kommuner: Læs mere her og her

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Læs om rådgiver Niels Henrik Jensens (H13), erfaringer med brugen af QGIS i forbindelse med ledningsprojekter. Måske du også skal have lært at bruge dette værktøj?
Ådalene vil i fremtiden blive helt centrale områder, når vi snakker vandhåndtering, biodiversitet, CO2 binding og rekreative oplevelser. Så hvordan kan man arbejde med det? Lær det i september!
Anna-Marie Bøgh, produktchef ved Kemira, har rundet et flot hjørne som en yderst stabil og vigtig ressource for vores spildevandskurser. Her kan du læse om hendes oplevelser med at være underviser – en opgave, der ikke nødvendigvis er for alle.