Det har Jens fået ud af sin projektlederuddannelse

19. juni 2024

Jens Holmgaard har netop færdiggjort sin projektlederuddannelse ved Ferskvandscentret. Her kan du læse lidt om, hvad han har fået ud af forløbet. For selvom han har mange års erfaring med projektarbejdet, er der stadig nyt at lære.

Hvorfor valgte du at tilmelde dig forløbet Bliv projektleder?
– Jeg har i mange år beskæftiget mig med projekter i mange forskellige afskygninger. Det har været lige fra business cases til strategiarbejde, udførelse af større og mindre projekter, til både industrielle kunder, og i stor grad projekter til transport og behandling af vand og spildevand til forsyningsvirksomheder.

Med min uddannelse som maskinmester har jeg haft nogle værktøjer til at være projektleder, men må også erkende, at kravene og kompleksiteten af projekter er blevet langt større, og derfor har jeg valgt at tilmelde mig kurset Bliv projektleder, så jeg kunne blive opdateret på den teoretiske del af projektlederarbejdet.  

Hvad var dine forventninger til uddannelsen – og blev de indfriet?
– Mine forventning til dette kursus var at få en 360 graders rundvisning i teoretiske værktøjer samt at øve teorien i praksis. Jeg har 100% fået mine forventninger indfriet, udover en altid god oplevelse på Ferskvandscenteret, har kurset formået at komme omkring de teoretiske værktøjer, og krydret med nogle højt motiverede deltagere, fik jeg også brugt teorien i praksis med gode gruppeopgaver.

Hvordan kan du bruge den nye faglige viden i din hverdag?
– Med de værktøjer, jeg har fået kendskab til, og hvis jeg kikker lidt i bakspejlet, så er der nok en del projekter, som skulle være startet og sluttet meget anderledes. I fremtiden glæder jeg mig til at anvende de nye redskaber.


OM UDDANNELSESFORLØBET BLIV PROJEKTLEDER:
Uddannelsen består af fire moduler, der samlet set givet dig overblik til at navigere i spændingsfeltet mellem detalje og overblik. Fra første dag arbejder du med analyser og input til dit eget projekt.

Efter endt uddannelse vil du have en stærk faglig projektlederprofil, der er i stand til at afvikle projekter effektivt og under hensyntagen til interessenter, kompleksitet og virksomhedens overordnede strategi.

Underviser er Christina Foldager, der har trænet mere end 500 projektledere og ledere til løft af projektarbejdet. Næste opstart er den 2. september, og du kan finde mere info og sikre dig en plads lige her.

Men vi stopper ikke der. Når titlen er i hus, kan du holde dine kompetencer og netværk ved lige på overbygningsmodulet Next step projektledelse, der næste gang finder sted 19.-21. november 2024.

NYT-NYT-NYT: Vi har netop datosat et helt nyt kursus for projektejere i forsyningsbranchen! Se mere om det her – og tip gerne din projektejer!

Nysgerrig efter mere?

Find flere artikler her

Vi søger ny kollega til KURSUS. Ansøgningsfrist 1. november 2024. Primært med opgaver indenfor vandløbsområdet, særligt knyttet til vandløbsteknikeruddannelsen. Ansættelse pr. 1. januar 2025.