Der er gode muligheder for udvikling af dit projektlederskab via forløb på Ferskvandscentret
– uanset om du er ny eller erfaren projektleder. Vi introducerer hermed to nye kurser, der bygger oven på vores godt etablerede projektlederuddannelse.
Alle kurser er målrettet dig, der arbejder i en forsyning eller i en virksomhed eller organisation, der arbejder tæt sammen med forsyningerne om at løse branchens projekter. Det kan være som entreprenør, rådgiver eller i en kommune.
- Med den eksisterende uddannelse Bliv Projektleder i forsyningsbranchen får du på samlet set otte dage et solidt kendskab til de grundlæggende projektlederkompetencer, metoder og værktøjer. Underviser på forløbet er Christina Foldager, Adaptare.dk.
- Med de nye kurser Next Step Projektledelse og Klar til IPMA sikrer vi nu nye muligheder for, at den erfarne projektleder kan ruste sig yderligere til fremtidens komplekse projekter i en verden, der mere end nogensinde kalder på succesfulde projekter.
NYHED: Next Step Projektledelse
Kurset er et overbygningsmodul på to dage til Bliv projektleder i forsyningsbranchen (eller anden lignende uddannelse).
Efter kurset har du fået en solid forståelse for nødvendigheden af et sikkert kontraktgrundlag, indkøb og forhandling og hvordan du sikrer dette. Du er gennem øget bevidsthed om dit eget lederskab blevet i stand til at optimere samarbejdet, sikre god organisering fx i partnerskabet med leverandører, rådgivere, entreprenører m.fl. så tillid og gode relationer bliver bærende i dine projekter. Du har forstået hovedtræk i den økonomiske regulering som rammesætter businesscasen for dine projekter.
Underviserholdet består af
- Christina Foldager, Adaptare.dk
- Bo Rusbjerg, Sustineri ApS
- Bertel Ifversen, DANVA
- Morten Horsfeldt Jespersen, Silkeborg Kommune
NYHED: Klar til IPMA
På kurset arbejder vi direkte med de krav og elementer, der er indeholdt i en IPMA certificering. Du får gennem en mini-survey indblik i, hvor din kompetenceprofil er stærk i forhold til certificeringen, og hvor du med fordel kan styrke den. Det er en forudsætning, at du har deltaget på Bliv Projektleder i forsyningsbranchen og på Next Step Projektledelse (eller tilsvarende uddannelsesforløb).
Ved deltagelse på kurset bliver du klædt grundigt på i forhold til at tage en IPMA certificering på D eller C niveau. Kurset er ingen garanti for, at du består certificeringen, men den fører dig grundigt ind i alle elementerne omkring certificeringen.
Undervisningen forestås af Bo Rusbjerg, Sustineri ApS