Som klimamedarbejder i en dansk kommune er der mange både store og små funktioner at varetage. Alt fra samarbejde med virksomheder om nedbringelse af CO2-udledning, kommunikation til borgerne om kommende VE-parker til udlån af elcykler. Skal puslespillet gå op, er evnen til at skabe relationer på tværs af fagligheder og sektorer afgørende.
Tekst: Anne Møller Kristensen, Ferskvandscentrets Kursusafdeling
– Det bliver aldrig kedeligt at arbejde med klima i kommunen!
Sådan lyder det fra Uffe Krogh, klimamedarbejder og del af Klimasekretariatet ved Silkeborg Kommune. Vi har mødt ham til en snak om klimaindsatsen og den grønne omstilling i kommunen for at få indblik i de udfordringer, fokusområder og eventuelle barrierer, han oplever i sin dagligdag.
Og der er meget at tage fat på. Kommunens klimaplan, der blev vedtaget af byrådet i marts 2023, er ambitiøs og omhandler i alt otte CO2-reducerende temaer i tråd med DK2020-samarbejdet (nu Klimaalliancen, red.):
- Energi
- Mobilitet
- Landbrug
- Arealanvendelse
- Affald og ressourcer
- Erhverv og byggeri
- Borgernes klimaplan
- Silkeborg Kommunes egen virksomhed
– Som kommune har vi nogle bestemte områder, vi kan påvirke inden for klima, men der er også flere sektorer, vi har svært ved direkte at have indflydelse på. De områder kræver derfor et andet slags samarbejde, hvor vores rolle i højere grad bliver som facilitatorer, der kan understøtte processen og skabe omstillingen gennem frivillige samarbejder, fortæller Uffe Krogh om vigtigheden af kompetencen til at bygge bro og danne partnerskaber såvel internt som eksternt.
For ham handler det i høj grad om at gøre sig tilgængelig og spørge, hvad han kan bidrage med i form af det tværgående overblik, han har i sin funktion som klimamedarbejder med fingrene nede i alle kommunens klimaindsatser. En slags vidensbank, der kan hjælpe de forskellige parter med at finde vej gennem en jungle af regler og muligheder.
Kommunernes fire roller i klimaindsatsen
Danmarks grønne tænketank CONCITO har identificeret fire overordnede roller, de danske kommuner kan have i klimindsatsen: Som egen virksomhed, som regulerende myndighed, som leverandør af fx vand, varme og kollektiv transport og endelig som facilitator for den grønne omstilling. I rollen som facilitator er kommunernes mulighed for direkte påvirkning begrænset og sker derfor fx igennem etablering af partnerskaber, hvor kommunen fungerer som inspirator og meningsdanner. Kilde: CONCITO.
Den gode dialog er helt central
Når arbejdet spænder så bredt, er antallet af interessenter stort. Alle med forskellige roller, vinkler og økonomiske hensyn at tage.
– Man kan sige, vi som klimamedarbejdere kommer i andre situationer, end vores omverden sædvanligvis møder kommunens folk i. Vi går blandt andet fra at have en rolle som håndhævende myndighed til en rolle som sparringspartner, og det samarbejde er alfa og omega i forhold til at nå vores klimamål, siger Uffe Krogh og fortsætter:
– Vi er afhængige af hinanden; kommune, borgere og virksomheder, og det stiller naturligvis krav til den gode og brede dialog. Den er med til at konkretisere mål og handlinger i vores klimaplan og skaber samtidig vigtigt ejerskab hos de organisationer, foreninger, NGO’er, borgere og virksomheder, vi samarbejder med.
Ejerskabet, fortæller han, kommer, når alle parterne bliver involveret og hørt i klimaarbejdet, fx i forbindelse med høringer. Ved at kommunikere nært og lokalt og blandt andet helt konkret vise, hvordan klimaforandringerne påvirker lokalområdet.
– Og så er der også bare nogle, vi aldrig kommer til at få med ombord. Mit bedste råd til andre klimamedarbejdere er, at folk er mere parate til den grønne omstilling, end jeg oprindeligt frygtede. Især, hvis vi involverer dem tidligt i processen. Der er altid nogen der brokker sig højlydt, og de er også vigtige at høre, men de er ikke nødvendigvis repræsentative for flertallet, lyder et godt råd fra Uffe Krogh.
“Not in my backyard”
Er du klimamedarbejder, har du helt sikkert stødt på begrebet ”Not in my backyard”. Helt kort betyder det, at det godt kan være, alle melder klar på grøn omstilling – bare det ikke lige foregår i egen baghave. Det er en udfordring, der helt klart skal ligge i baghovedet i det vigtige relationsarbejde.
Silkeborg er fx kendt for sin flotte natur med højdekurver, søer og skove. Derfor står det ikke øverst på hverken borgernes, foreningernes og virksomhedernes ønskesedler at fylde pladsen med vindmølle- og solcelleparker. Der er dog alligevel god opbakning i byrådet om, at der skal en stor indsats til.
– Vi er heldige med, at vi oplever medvind i det politiske lag. Alle er mere eller mindre enige om, at vi naturligvis skal bidrage til den grønne omstilling, og vi har et yderst engageret udvalg. Det indebærer selvfølgelig også mindre populære beslutninger om fx placering af energiparker, men sådan må det være, og det er der heldigvis god forståelse for – også på tværs af partierne i byrådet, fortæller Uffe om en af de barrierer, kommunerne kan støde ind i.
Og så handler det også om at gå foran. Silkeborg Kommune udleder som virksomhed 2% af hele kommunens samlede udledning, hvorfor egne elbiler, solceller på kommunens bygninger, bæredygtigt indkøb og overgang til fjernvarme i eget hus er en naturlig del af det signal, der skal lede andre aktører den rette vej og inspirere til at komme med på den grønne bølge.
Løbende målinger
Med klimaplanen i hånden er vejen mod målet brolagt med handlepunkter. Men hvornår ved man, man er på rette vej?
– Vi bruger indtil videre vores klimaregnskaber til at måle effekten af vores handlinger. Det er det bedste redskab til at monitorere udviklingen. Lige nu sker det hvert andet år, men der kommer løbende nye værktøjer til, siger Uffe Krogh.
Energikrisen i 2022 har fx medført en naturlig efterspørgsel fra borgerne om overgang fra gas til fjernvarme. En af de konverteringer, der er nem at måle på.
Og ellers peger fremtiden for Silkeborg Kommunes klimaindsats kun én vej: Fremad – med endnu flere indsatser inden for de otte CO2-reducerende temaer, der er skitseret i klimaplanen. En handlingsplan med ikke mindre end 70 handlinger, hvoraf de 22 er igangsat og 33 forventes igangsat i 2024 og 2025.
Fokus lige nu er på VE-anlæg, partnerskabsaftaler med landbruget og udarbejdelse af en decideret mobilitetsplan. Tre vidt forskellige områder, der i høj grad understreger Uffe Kroghs indledende bemærkning om, at klimamedarbejdere i kommunerne ikke keder sig!
SILKEBORG KOMMUNES KLIMAINDSATS
Silkeborg Kommune har en ambitiøs plan om at reducere udledningen af drivhusgasser med 75% inden 2030 sammenholdt med 1990, være klimaneutral og klimarobust inden 2045 og CO2-neutral som virksomhed i 2025. Det er mere, end kravene i Folketingets klimalov fra 2020 foreskriver. Det indebærer klimaindsatser på tværs af mange af kommunens myndighedsopgaver – lige fra planlægning af VE-anlæg til kampagner over for borgere og virksomheder med information om klimatilpasning på egen grund.
Dyk ned i Silkeborg Kommunes klimaplan fra marts 2023 her.
Generel viden om klimaarbejdet i kommunerne
- CONCITO, Danmarks grønne tænketank, publicerer løbende notater om den kommunale klimaindsats. Se den seneste her.
- Alle kommuners klimahandlingsplaner kan du finde under DK2020-samarbejdet på Realdanias hjemmeside her.
- Inspirationskatalog: Her kan du finde inspiration i kommunernes konkrete arbejde med DK2020-indsatserne.
Relevant efteruddannelse
Klimamedarbejderne i de danske kommuner har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og dermed veje ind i arbejdet. Det kan efterlade et behov for kompetenceudvikling. Her kan du se overblik over nogle af de relevante forløb, vi tilbyder:
- Forvaltningsret
- Borgerinddragelse og borgermøder
- Planlægning for VE-anlæg i det åbne land
- De mange plantyper
- Projektlederuddannelse
- Cirkulær forandring for danske kommuner
- Hvordan implementerer man klimatilpasning i spildevandsplanen?
Har du andre behov, er du altid velkommen til at kontakte os her. Så guider vi dig videre.
